Voldtægt
Mange års erfaring som psykolog for voldtægtsofre
Definition af voldtægt
Voldtægt er enhver form for sex mod kvindens (i sjældne tilfælde mænds) vilje. Det vil sige, at også anden kønslig omgængelse end samleje (som det hedder med et juridisk sprogbrug), kan betegnes som voldtægt, og strafferammen er som voldtægt, uagtet at der er tale tvungen oralsex, analsex o.l. Både juridisk og psykologisk skelner man mellem overfaldsvoldtægter og kontaktvoldtægter. Overfaldsvoldtæger begås af en fremmed mand og kan give færre reaktioner end kontaktvoldtægten, hvor kvinden på forhånd kender manden – en ven, en kæreste, en nabo e.l. Reaktionerne på en overfaldsvoldtægt kan dog være ganske massive, hvis ofret er blevet påført fysisk skade, kønssygdomme eller er bange for at blive smittet med HIV, som jo først kan be- eller afkræftes efter tre måneder.
Gruppevoldtægter
Gruppevoldtægter er nok det mest traumatiske overgreb overhovedet, da der er langt flere, der kan true, håne eller nedværdige ofret. Voldtægten vil ofte også strække sig over længere tid, hvor ofret bliver fastholdt i angsten for det næste overgreb og dets art. Gruppevoldtægter er et stigende problem, hvorimod antallet af voldtægter i øvrigt er faldet. Det skønnes dog, at kun hver femte voldtægt anmeldes. Årsagen til de få anmeldelser kan være, at kvinden gerne vil glemme hurtigst muligt, eller at hun frygter politiets afhøringer af angst for ikke at blive hørt. Politiets afhøringer er tidligere blevet beskrevet som ”voldtægt nummer to”, hvorimod politiet i dag er blevet uddannet til at varetage denne særlige gruppe, som både kan være vidne og offer.
- Pludselige grådanfald
- Hukommelsesproblemer i forbindelse med selve voldtægten eller lige op til og bagefter voldtægten
- Søvnproblemer
- Angst for at være ude eller inde – afhængig af, hvor voldtægten er blevet begået
- Angst for mænd
- Gentagne brusebade
- Skam
- Skyld
- Sexuelle problemer
Det terapeutiske forløb
Det vigtigste terapeutiske arbejde er, at kvinden fortæller detaljeret om hele voldtægten, således at det er muligt at tale om hver enkelt episode, der plager hende. Det er endvidere vigtigt at fortælle kvinden, at hun skal meddele familie og eventuel kæreste, at hun skal have lov til at tale om voldtægten lige så mange gange, hun har brug for. Det nytter ikke at udtrykke, at hun bare skal glemme og komme videre. Det vil forstærke en ensomhed, som hun i forvejen har haft under voldtægten. Det er endvidere karakteristisk, at kvinden slås med skyldfølelse – hvis jeg ikke havde haft den kjole på, hvis jeg ikke havde drukket, hvis jeg ikke havde gået den vej o.s.v Det er her vigtigt at understrege, at kvinden aldrig har ansvaret for, hvad en mand beslutter sig for at gøre, heller ikke, hvis kvinden i starten har været indladende. Hvis en kvinde siger nej – er det eneste manden skal tage hende på ordet. Arbejdet med de andre symptomer kan først ske, når den akutte krisetilstand er overstået.