En fundamentalistisk opdragelse kan finde sted indenfor alle religiøse sammenhænge. Jehovas Vidner, Indre Mission, Luthersk Mission, Pinsebevægelsen, den muslimske tro m.m. Det er vigtigt at understrege, at der indenfor disse trosretninger også er mennesker, som ikke har et strengt fundamentalistisk syn på levevis og opdragelse.
Politiske bevægelser kan også være fundamentalistiske. Eksempelvis de tidligere maoistiske skoler og Tvindskolerne.
Normer om ubetinget lydighed
En fundamentalistisk opvækst betyder generelt, at barnet bliver ydrestyret frem for indrestyret. Det vil sige, at barnet pålægges en række normer såsom ubetinget lydighed overfor forældrene samt klare og strenge retningslinjer for, hvordan livet skal leves. Barnet fastholdes i den fundamentalistiske tro med trusler om at komme i helvede eller blive udstødt af trossamfundet. Ofte bliver barnet også truet med udstødelse af familien. Skyld og skam bliver efterhånden så indpodet, at barnet fortrænger eller i hvert fald prøver at fortrænge egne lyster, behov og spørgsmål. Kritiske spørgsmål bliver sjældent tolereret.
Som voksen er det langt fra sikkert, at han/hun er bevidst om, at der har været tale om en fundamentalistisk påvirkning, selv om klienten eksempelvis er blevet truet med, at Helvedet lå forude, hvis han /hun ikke stoppede med at ryge.
Skyld og skam
Når en klient er opdraget i et sådant miljø, vil han/hun ofte være præget ganske alvorligt af skyld- og skamfølelser. Klienten har eksempelvis ofte problemer med at have et normalt sexliv. Et andet problem kan være børneopdragelse, fordi der er lagt afstand til opvæksten men der kan være vanskeligheder med at få nye værdier, andet end at være imod det oprindelige. Problemet ved ydrestyring er, at barnet ikke som andre i løbet af opvæksten får udviklet en sund personlighed. Personligheden som gør dem i stand til at vurdere, tænke selvstændigt, handle udfra egen vilje, vurdering, moral m.m. Terapien vil derfor typisk dreje sig om at styrke klienten i at udvikle en indrestyring samt at erkende gerne i detaljer, hvad der præcist blev oplevet som forkert/overgreb i barndommen.
En sådan terapeutisk bearbejdning har ikke nødvendigvis som resultat, at klienten bryder med sine forældre. Oftere at hun/han i højere grad bliver i stand til at sætte sine egne grænser og hermed beskytte sig. En ændret adfærd kan i nogle tilfælde også ændre forældrenes adfærd. I nogle tilfælde er relationen så destruktiv, at det kan være bedst at støtte klienten i separation fra forældrene. Der vil typisk være tale om et længere terapiforløb i disse tilfælde men med store mellemrum i terapiforløbet.
