Sexolog i København

Sexolog og praktiserende psykolog Hanne Pedersen

Som sexolog har jeg arbejdet med sexologiske problemer i knap 30 år, delvist som studerende i rådgivningsvirksomheder, og herefter som privatpraktiserende psykolog. Jeg har også haft en brevkasse på BT’s hjemmeside, hvor der blev svaret på sexologiske og psykologiske spørgsmål.

Hvad er sexologiske problemer?

Sexologiske problemer strækker sig over et vidt spektre. Her er nogle eksempler på, hvad problemerne kunne bestå af.

Manglende lyst

Det mest udbredte problem er manglende lyst hos manden eller kvinden. Begge køn benytter sig af undskyldninger såsom, jeg er træt, jeg er stresset, den anden part er alt for lysten (hvilket godt kan være tilfældet), sex er kedeligt mm. Årsagen kan ligge i selve det sexuelle samvær. Det kan også bunde i konkrete problemer i det øvrige samvær, eller være forårsaget af mere dybtliggende problemer. Yderligere skal nævnes, at gamle traumer såsom sexuelle overgreb, kan dukke op under det sexuelle samvær og blokere for lysten.

Orgasmeproblemer

Af andre klassiske problemer kan være problemer med at få orgasme i det hele taget (gælder kun for kvinder), eller problemer med at få orgasme sammen med partneren. Problemet kan skyldes manglende viden og færdighed. Problemet kan også skyldes en mere grundlæggende angst for at give sig hen – være helt tæt og åben sammen med et andet menneske. Problemer med orgasme kan også have andre årsager eksempelvis voldtægt eller incest. Et andet karakteristisk problem er, at manden får for hurtig udløsning. Det problem kan ofte løses relativt hurtigt.

Manglende kropslig kontakt

Et klassisk problem kan også være, at enten kvinden eller manden savner kropslig kontakt i det daglige eller et længere forspil/kæleri i forbindelse med sex. Det kan ofte være nødvendigt at undersøge, om der er dybereliggende årsager til at kropslig intimitet/sensualitet er vanskelig – det kan eksempelvis være vold i barndommen.

Sexolog i København har mange års erfaring med komplicerede sexologiske problemer

Andre problemstillinger

Sexuelle lyster i form af sadomasochisme, transvestisme mm. kan også være vanskeligt for den enkelte. Der kan være problemer med at acceptere sig selv, eller det kan være svært at finde en partner.

Hvordan hjælper en sexolog?

Det er ofte svært at tale med et fremmed menneske om sexualitet. Vi har alle har en naturlig blufærdighed indenfor dette område. Det kan give en tryghed, at jeg har ganske mange års praktisk erfaring som sexolog, og er dermed vant til at tale om alle former for sexuelle problemer.

Som sexolog hjælper jeg med sexologiske problemer, ved at gennemgå de faktorer, der forårsager problemet. Hvis det er et traume, der er årsagen til det sexologiske problem, bearbejdes det, og jeg kommer med forslag til specifikke afspændingsteknikker, som kan være en løsning. Er det et individuelt problem, der forårsager problemet, og der er en partner, kan det være en fordel også at involvere hende eller ham.

Kontakt

Har I nogle spørgsmål, eller vil I bestille en tid, kan I ringe på 21 76 52 80. I er også velkomne til at sende en mail, og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.