Parterapi i København

Parterapeut med mange års erfaring

Jeg har i mere end 25 år arbejdet med par. Jeg har derudover en 2½-årig efteruddannelse i sexologi og parterapi hos ”Foreningen for klinisk sexologi”, hvor undervisningen overvejende fandt sted på Rigshospitalets sexologiske klinik, og blev varetaget af undervisere derfra. Min terapeutiske tilgang til parterapi, er derfor funderet på både teoretisk og praktisk erfaring. Jeg hjælper også gerne jer. For at bestille en tid, kan I ringe til mig på 21 76 52 80. I er også velkomne til at sende en mail til Centrumterapi, og jeg vil vende retur hurtigst muligt.


Parterapeut i København med mange års erfaring i forhold

Hvad er parterapi?

Parterapi hjælper med de problemer, der opstår i et forhold. Problemerne kan bestå af flere ting. I langt de fleste tilfælde vil der være tale om problemer partnerne imellem. Der kan eksempelvis være tale om sexuelle problemer, kommunikationsproblemer, problemer med svigerforældre, uenighed om opdragelsen af børn – særligt stedbørn, utroskab, arbejdsnarkomani, ludomani, jalousi m.m.
Parterapi kan også hjælpe, hvis man er i et samlivslignende forhold, og den ene part har et individuelt problem, eksempelvis traumer fra barndommen eller fra tidligere forhold, såsom incest, vold eller voldtægt. Her anbefaler jeg som udgangspunk at se begge parter, fordi det kan gøre terapien mere effektiv og tidsbesparende.

Dansk-udenlandske par
Jeg arbejder også med dansk-udenlandske forhold hvor der tales henholdsvis dansk, engelsk eller skandinavisk. Jeg har endvidere et solidt kendskab til særskilte problematikker hos mennesker, der er opdraget efter den muslimske religion, og har i øvrigt også et solidt kendskab til andre fundamentalistiske trossamfund. Parforholdsproblemerne i dansk-udenlandske forhold adskiller sig i øvrigt ikke grundlæggende fra danske parforhold, bortset fra de af og til oplever ganske store vanskeligheder med at føle sig optaget i det danske samfund – blandt andet på grund af jobvanskeligheder og sprogbarrierer.

Hvordan foregår parterapi?

Den første samtale med et par vil typisk handle om en afklaring af problemet samt forsøg på en nærmere indkredsning af årsagen. Det er vigtigt, at begge personer oplever ”kemien” som værende i orden i forhold til mig. Er tilliden og “kemien” i orden, arbejder jeg typisk med, at der skal skrives en livshistorie gående helt tilbage fra barndommen og frem til nu. Livshistorien vil typisk være ca. 2-10 sider. Er skrivning et problem, kan livshistorien eksempelvis udformes som punkter, som uddybes i selve terapien. Er det muligt, må der også gerne være fokus på det aktuelle problem. Der vil ofte kunne trækkes paralleller til tidligere forhold evt. tilbage til barndommen. Et forløb vil typisk strække sig over ca. 10 gange. I starten er det en god idé at komme hver anden uge, så der hurtigst muligt opnås et håb om, at problemerne kan overvindes. Hen ad vejen kan intervallerne mellem aftalerne blive større.

Parterapi med begge parter
Det vil altid være en fordel at møde op sammen, fordi det kan skabe utryghed, hvis ikke begge har mødt mig. En person i terapi begynder ofte at stille andre krav til kæreste, ægtefælle samt omverden. En sådan forandring kan forvirre eller føre til modstand mod klientens udvikling. Det er yderligere en fordel, at partneren orienteres om den bedste støtte til sin samlever. Det er eksempelvis en udbredt antagelse, at problemer skal ties ihjel, eller at det handler om at tage sig sammen.

Hvad hjælper parterapi?

Parterapi hjælper med at overvinde de problemer, der er – uanset om det er et individuelt problem for den ene part, eller om begge parter er involveret. Jeg hjælper mine klienter med at finde roden til problemet, for at gøre det nemmere for dem at bearbejde det. Her er livshistorien specielt essentiel. Livshistorien vil typisk give klienten en idé om, hvordan livet indtil nu rent faktisk har været. Det er karakteristisk, at der i arbejdet med denne dukker glemte/fortrængte oplevelser op. Mange får et betydeligt udbytte af at skrive livshistorien, og bliver glade for opgaven. Jeg bruger desuden også livshistorien som arbejdspapir, og det sparer mig tid, fordi jeg nemmere kan holde styr på de mønstre og eventuelle hemmeligheder, der er mellem parterne. Det giver mig et bedre grundlag for det godt forløb, fordi jeg får et detaljeret indblik i de faktorer, der kan have påvirket til problemets opståelse.

Tavshedspligt
Gennem den skrevne livshistorie får jeg måske indblik i nogle hemmeligheder, som mine klienter ikke vil have bliver delt. Disse er naturligvis omfattet af min tavshedspligt. Jeg bruger udelukkende livshistorien som hjælpemiddel og arbejdspapir til at give det bedste forløb for mine klienter.

Hvornår er det for sent med parterapi?

Hovedreglen er, at det aldrig er for sent med parterapi. Det er op til hvert enkelt par, om de eller den ene part mener, det er for sent. Hvis forløbet med parterapi er gået i gang, og den ene part har taget en definitiv beslutning om at komme ud af forholdet, eller har et aktuelt utroskab, som den anden part ikke kender til, er det mod min etik. I de tilfælde kan jeg ikke arbejde med parret.

Artikel

Her er en lille artikel skrevet af Hanne Pedersen, som indeholder 6 gode råd til at puste nyt liv i passionen i forholdet. Den kan I bruge som inspiration til at tale om jeres parforhold.

Kontakt

Ønsker I at bestille en tid, eller har I nogle spørgsmål til parterapeutens teknikker, kan I ringe til Centrumterapi på 21 76 52 80. I er også velkomne til at sende en mail til Centrumterapi.