ADHD behandling i København

AdHd står for ”attention deficit/hyperactivety disorder”

Hvad er AdHd?

AdHd er en opmærksomhedsforstyrrelse, som skyldes neurologiske ubalancer i højre hjernehalvdel (hemisfære). AdHd er hovedbetegnelsen for vanskeligheder i højre hjernehalvdel, ligesom lidelser som Tourette syndromet, Asperger og OCD også hidrører fra vanskeligheder i højre hjernehalvdel. Nogle har, samtidig med AdHd, også andre af de nævnte vanskeligheder.
I mindst 80% af tilfældene er AdHd arvelig. De resterende 20% kan ofte være forårsaget af for tidlig fødsel, kemisk påvirkning i fostertilstanden samt rygning. AdHd har tidligere her i landet haft betegnelsen Damp, som man nu er gået væk fra, eftersom den internationale betegnelse er AdHd i henhold til WHO’s diagnoseliste.

Hvilke symptomer er der på AdHd?

Børn såvel som voksne kan have en lang række symptomer på AdHd i stærkere eller mildere grad. Nogle af symptomerne på AdHd eller anden problematik i højre hjernehalvdel, er opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, og eksempelvis vanskeligheder ved at fastholde opmærksomheden, når andre taler – det være sig både ved spisebordet, direktionsmødet eller i klasseværelset. Hvis et menneske med AdHd vælger at tage ordet, kan det af og til virke som om, der bliver skiftet emne. Et menneske med AdHd kan også ofte tale i en docerende/prædikende facon, som ikke indbyder til samtale. Er der særligt mange mennesker til stede, vil et menneske med AdHd prøve at gøre sig nyttig, bære ud og ind m.m. eller flygte for at gå ud og ryge eller måske finde sig et TV-apparat.

Forskellige mennesker – forskellige symptomer

Der har altid været mennesker, som på den ene eller anden måde afveg fra normen. Et menneske kan være født med en skæv lilletå, et brunt og et blåt øje, modermærker m.m. Derfor kan vores hjerner selvsagt heller ikke være fuldstændig ens og lydefri. Der kan ske ”trykfejl” alle steder i menneskekroppen. Derfor vil der også altid være forskel på, hvordan symptomerne hos forskellige mennesker udspiller sig. Det skønnes, at en ganske betragtelig del af de indsatte i fængslerne har AdHd, som ikke er blevet diagnosticeret. Et menneske med AdHd kan i en presset situation opføre sig ubetænksomt og uansvarligt. Moral på egne vegne kan også være lidt anløben, hvorimod andres opførsel kan blive dadlet i årevis.

Misforstået opførsel

Nogle af de ”anderledes” – altså børn og voksne med AdHd – bliver behandlet ganske forfærdeligt. Det var, og er stadig, såre almindeligt at slå børn med AdHd, fordi man tror, at de er bevidst uartige. Lidt mere voksne mennesker med AdHd er ofte blevet stemplet som dumme, dårlige, uopdragne eller sære mennesker. Denne konstante følelse af ikke at være ligeværdig har drevet mange ud i misbrug af alkohol eller andre stoffer. Til en vis grad kan der være tale om selvmedicinering, da visse symptomer rent faktisk kan mildnes med et minimalt tilskud af medicin indeholdende amfetamin evt. kombineret med anti-depressiv medicin. Mange søger også at få bekræftet deres selvværd gennem sexuelt samvær. Piger med AdHd debuterer tidligere sexuelt, og ryger og drikker tidligere end deres jævnaldrende.

AdHd i arbejdslivet

Man mener, at Einstein og Niels Bohr havde AdHd. Der findes også adskillige driftige forretningsmænd med AdHd, som klarer det ved hjælp af en fantastisk sekretær, som kan holde styr på alt det, som en AdHd’er finder umådelig kedeligt. AdHd’er afskyr rutinearbejde og elsker nye projekter. Mindre heldige AdHd’er uden den store afvekslende stilling, vil typisk skifte job rigtig mange gange – af og til hver tredje måned.

Manglende empati og social forståelse

Da en AdHd’er har svært ved at koncentrere sig, kan det være vanskeligt at forstå, hvad der forventes fra andre mennesker. Bliver de sociale kompetencer og evnen til empati ikke trænet i barneårene, kan et menneske med AdHd tit opleves som meget egoistisk og afvisende overfor andres problemer. Til tider er de endda aggressive. Et menneske med AdHd eller lignende vil typisk have vanskeligheder med øjenkontakt, hvis der tales til ham eller hende. Øjenkontakten undgås ikke af uhøflighed, men fordi hun eller han bedre kan koncentrere sig om budskabet.

Udfordringer AdHd kan medføre

Dårlig impulskontrol

Gennem barndommen lærer almindelig børn at styre sig. Man smider ikke med maden, når man er fyldt 5 år. Man kommer ikke til i en alder af 7 at skære i tapetet eller klippe huller i bukserne. Man kommer ikke til at stjæle, fordi man bare måtte have den slikkepind. Man begynder ikke at lave mellemmåltider, når aftensmaden næsten står på bordet. Man siger ikke de værste gloser til en kær veninde, fordi hun spildt farve på bordet. Man slår ikke eller ødelægger andres ting bevidst.

AdHd-børnene har svært ved at styre deres impulser, og får det endnu vanskeligere, hvis de bliver udsat for mange input. Intensiv træning og betydelig pædagogisk indsats kan afhjælpe disse problemer. Børn med AdHd skal ofte overindlære – altså få den samme oplysning/henstilling massivt oftere end almindelige børn. Disse børn drager absolut ingen nytte af at blive skældt ud, hvilket derimod kan føre til et mere aggressivt barn.

Dårlig motorik

AdHd-børn er ofte senere til at gå, svømme, løbe på rulleskøjter og cykle. Nogen lærer det aldrig, men de fleste lærer det dog med lidt forsinkelse.

Overblik

AdHd-børn bliver sjældent arkitekter, fordi de har svært ved at se de store linjer. Mange opnår heller ikke kørekort, fordi det er svært eksempelvis at overskue et befærdet kryds. I dagligdagen er rodet og den manglende strukturering tydelig for enhver, som omgås et menneske med AdHd. Der roder altid omkring et menneske med AdHd, og de har ingen forestilling om, hvor en forsvunden genstand kunne være. Overblikket er så dårligt fungerende, at den savnede ting af og til ikke engang kan spottes, selv om den ligger lige foran. Nogen løser rodeproblemet med bogstavelig talt at putte alt ind under gulvtæppet og i overfyldte skabe. Nogle får sig dog trænet op til det nærmest stik modsatte, hvor der tilstræbes en ekstrem orden og ofte er meget få ting.

Overfølsomme for mange input

Et menneske med AdHd bliver nemmere træt end andre, fordi det er hårdt og stressende at prøve at holde sammen på de mange input og krav, de udsættes for i en dagligdag. Eftermiddagslure lige efter aftensmaden m.m. er ikke et særsyn. Pga. denne overstressethed vender mange AdHd’er op og ned på døgnrytmen, fordi der ganske enkelt er mere ro om natten. Flere computerfirmaer har faktisk oprettet arbejdspladser om natten, hvor blandt andet AdHd’er arbejder. AdHd’er er ofte fantastiske på computere. AdHd’erens behov for natteliv giver tit massive problemer i børnefamilier, hvor mor eller far oplever, at hun/han står alene med børnene hele dagen, mens den anden part sover. Det problem bliver først presserende, når der kommer børn – som kærestepar er tolerancen og støtte større, mens udfordringerne er færre, end når man først har stiftet familie.

Hjælp og diagnosticering

En egentlig diagnosticering kan kun opnås gennem en neuropsykologisk test. Da jeg har arbejdet med højrehemisfæreforstyrrelser i knap 10 år, vil jeg ofte være i stand til at afgøre, om der er tale om medfødte eller psykosociale vanskeligheder. Det kan være en lettelse for en klient at få bekræftet, at han eller hun har sværere ved at leve op til omverdenens krav end så mange andre. En forståelse af partnerens vanskeligheder kan selvklart også dæmpe vreden og frustrationer og føre til mere specifikke strategier for at få dagligdagen til at fungere. Mere uddybende information kan også hentes her.

Kontakt mig!
Med min lange erfaring som autoriseret psykolog og terapeut, kan jeg gennem dialog også hjælpe dig. Du er velkommen til at ringe til mig på 2176 5280. I er også velkomne til at sende en mail til Centrumterapi, hvis I har spørgsmål til behandlingsformer.